Isætning 2015
Klik på billedet

Isætning 2015:


Så blev det atter forår og forår er lig med starten på en ny sejlersæson. Med disse ord indledte formanden Flemming Møller talen til standerhejsningen.

I alt 52 både kom i vandet fredag og lørdag den 17. og 18. april. Kl. 14 blev der holdt standerhejsning og det var en tilfreds formand, som ønskede alle en god sejlersæson. En sæson som blandt andet byder på sejlads hver onsdag med start d. 6. maj for de voksne. Ungdommen starter sæsonen mandag d. 4. maj i Bandholm, som klubben samarbejder med på ungdomssiden.

Klubben fik et 3-foldigt leve af de fremmødte medlemmer og derefter strøg klubbens stander til tops til sangen ”Der er et yndigt land”.